Forside - Sambowl

Sambowl
... det skal være sjovt at bowle
Gå til indhold

Hoved menu:

Velkommen til Sambowl  

Er du til bowling for sjov, men gerne vil være en del af klublivet  og det sociale samvær krydret med lidt konkurrence så læs lidt om hvem vi  er og hvad vi kan tilbyde.


Hvem er vi

Vi er en klub bestående af ca. 25 aktive bowlingspillere. Vi har eksisteret siden 1981 og har fast tilholdssted i Odense Bowlinghal på Møllemarksvej 80. Vi har ingen ungdomsafdeling.

Klubbens formål

Det er klubbens formål at skabe samling omkring personer der holder af at bowle i en positiv og afslappet atmosfære.
Der stilles ingen krav til den enkeltes kunnen og alle får tilbudt at deltage i turneringskampe på det niveau der passer dem.
 
Træning
Træning er frivilligt men vi har faste træningsaftener i Odense Bowlinghal hver mandag aften fra 19-20. Ønskes træning kan man vælge at tilmelde sig fast og betale pr måned, eller vælge at komme de mandage hvor det passer og betale pr gang. Se fanen Træningstider. Der er ikke tilknyttet nogen træner til klubben men alle er villige til at hjælpe og give gode råd hvis dette ønskes.

Turneringskampe
Vi har tilmeldt 3 hold under Danmarks Bowling Forbund på forskellige niveauer samt 2 veteranhold under Fyns Bowling Union. Spillerudvalget sætter holdene ud fra de enkelte spillers snit så alle får muligheden for at spille og sammen med ligeværdige. Se resultater på oversigten over alle vores kampe på Bowlingportalen.

Stævner
Danmarks Bowling Forbund og Fyns Bowling Union afholder hvert år forskellige stævner. Invitationer sendes ud til alle og spillerudvalget stiller sig gerne til rådighed med tilmelding men der er også mulighed for selv at gøre det. Se fanen Invitationer

Klubmesterskab
Hvert år ved sæsonafslutning afholder klubben et klubmesterskab med efterfølgende aftenfest. Alle spillere bliver tildelt et handicap i forhold til deres gennemsnit så alle har en fair mulighed for at blive klubmester. Ofte er der efter klubmesterskabet inden aftenfesten arrangeret andre aktiviteter som lystfiskeri, eller minigolf. Hovedformålet med hele arrangementet er hyggeligt samvær.

Se vores Billedgalleri.


Følg også med på Sambowls facebook side.

Sponsorer

Egeskov

Pihl Coating

Sparekassen Fyn

FH Service

Links

Se resultater for alle hold i Sambowl på Bowlingportalen


Bowlingportalen er det sted på internettet hvor spille planer og resultater kan findes samt stedet hvor bowlere kan mødes

Peroner med med adgang, kan indtaste Kampresultater i Bowlingportalen.


Se online scoring for Odense Bowlinghal

Fyens Bowling Union


Tilbage til indhold | Retur til hoved menu